ASW er en gruppe af socialt udsatte, som i samarbejde med Café Parasollen Aalborg (stedet der har været, eller er en stor del af deres daglige færden), har skabt et socialt fællesskab.
Walkerne oplever, at de med deres livshistorie bliver betydningsfulde i mødet med ikke-udsatte, der booker Street Walks (guidede ture) eller foredrag. Walkerens hudløst ærlige beretning sætter spor hos de deltagende, imens det bliver en del af walkerens personlige udvikling. Walkeren bliver mødt, set og hørt. Fordomme nedbrydes, – afløses af anerkendelse. Indsigt giver viden og medmenneskelig forståelse og interesse. ASW er et talerør for omverdenen.
ASW betyder, at walkeren får ansvar og indhold i sit liv, får noget at skulle tage sig af og bliver noget for andre, -tillid og oplevelsen af at være en del af et fællesskab, hvor der er brug for én.
Alt sammen det, der gør, at vi som mennesker trives, vokser og får selvværd!
Det sociale frikort har gjort det muligt, at socialt udsatte kan have en indkomst ved siden af deres sociale ydelse – en motivation og mulighed for at ændre deres livsbetingelser med meningsfyldt arbejde, hvor individuelle ressourcer og kompetencer kommer i spil.
Book din byvandring med en Streetwalker her: https://cafeparasollen.nemtilmeld.dk/
Carsten -“Jeg drak for at holde mig selv ud”
Med livet følger der valg, og med valg følger der konsekvenser. Det var konsekvenserne af Carstens valg, der bragte ham ud på et sidespor som 30-årig. Carsten var lykkeligt gift, havde 2 raske børn og besluttede sig for at åbne sit eget bageri. Et bageri, som måske aldrig skulle have set dagens lys. For 2 år efter, drejede han nøglen om, og dét blev startskuddet på Carstens 25 års lange nedtur med alkohol og flugt.
Han forlod sit ægteskab, sine børn og alt det rod, som bageriet havde bragt med sig, for skammen kunne Carsten ikke holde ud og slet ikke det svigt, som han pådrog sin familie. Med svingende held og et godt ry i travtrænerbranchen, var Carsten nærmest aldrig uden job, på sin lange flugt. Han arbejdede ædru om dagen og drak sig plørefuld om natten. For at kunne være i sit eget hoved, måtte Carsten dulme det uendelige tankemyldre med alkohol. Han følte sig aldrig god nok, selvom han var. Han var styret af sit mindre værd og perfektionisme. Når han blev indhentet af sine tanker eller når han blev mødt af anerkendelse for sit arbejde, slog flugtgenet ind.
Han har flygtet i 25 år af sit liv. Haft over 40 faste bopæls-adresser, plus de løse tider fra gaden, og gået glip af sine børns opvækst. Der gemmer sig måske i virkeligheden en lille Carsten i os alle, det der med ikke at føle sig god nok. Carsten opdagede ved at række ud, at man kan få hjælp. Starten blev Hus Forbi, hunden Sonja, en fast bopæl og et længeventet opkald til sine børn.
Bente, 57.
Bente rejste fra Grønland til Danmark for at uddanne sig til laborant. En uddannelse, som hun kommer i mål med, for sådan er Bente. Et omsorgfuldt hjerte længtes efter noget mere, og i takt med det, uddanner Bente sig til SOSU-hjælper. Et job, som skulle vise sig at være starten på slutningen. Mødet med muren af magtesløshed og utilstrækkelighed slukkede ildsjælens gnist. Et arbejde med ubarmhjertige vilkår og nådesløse tidspres kan få selv den stærkeste i gulvet. Midt i, hvad der skulle være livets bedste år, knækkede Bente.
Alkoholen fandt sin vej ind i Bentes tummerum. Først var det kun i weekenden, så blev det til efter arbejde, og snart blev det en del af hverdagen. Hun meldte sig syg fra sit job for senere hen at blive fyret. Et omsorghjerte var brændt ud. Skyggerne fra stress og depression overtog hendes sind, og en tankekrig om ”ikke at ville være længere” indtraf. Med flasken i den ene hånd og et voldelig forhold i den anden var Bente bagbundet af sin egen afmagt.
Men blomster kan også gro i mørket. Efter et årti i alkoholens elendige rus rejste Bente sig fra afgrunden. Selv når livet har udfordret Bentes ædruelighed allermest med to tætte dødsfald, har flasken aldrig været længere væk end nu. Et ståsted, som hun er nået frem til takket være hendes familie og Hus Forbi. For med støtte, erkendelse og samhørighed blomstrer selv den mest visne rose.
Martin, 39 – Når en boble brister.
Som 23-årig sætter Martin og kæresten, kurs mod Danmark, fulde af kærlighed og store drømme. For forude venter der et endeløst eventyr.
I den idylliske rus af kærlighed, begynder deres glansbillede langsomt at krakelere. En dag modtager Martins kærest nogle kryptiske breve fra banken. Brevene viser sig at gennem på en dyster og skamfuld hemmelighed, som blev enden på deres eventyr: Martin havde misbrugt hendes kort for at tilfredsstille sin ludomani, en mani, som hun ikke kendte til. Martin mister alt, sin familie og sine venner.
Nu var det pludselig kun Martin, manien og en varmestue, der var tilbage. På sidelinjen slår et alkoholmisbrug rødder, hvis eneste opgave er at tieskammen og de depressive tanker ihjel, – men det hjælper ikke. Tankerne vokser sig større, og omstændighederne driver Martin ud til et simpelt liv i Hammer Bakker, hvor hans liv langsomt begynder at vende igen.
Jonna, 53. – “Dobbeltliv”
Jonna har levet et dobbeltliv som addict og været aktiv i 37 år. Sådan begynder Jonna sin fortælling om sit liv. En kvinde med et smukt ydre, der skjuler en opvækst med druk og vold, fysisk såvel som psykisk.
Jonna har trods alle odds overlevet misbrug og sygdom. Jonna har kæmpet for at nå til det sted, hun er i dag, og giver en autentisk og gribende beretning på sin tur.